THOR VOL 1 #177 JUNI, 1970

“To End in Flames”

Konklusionen på den episke historie om Lokes bedrag.
Thor har samlet en hær der kæmper mod den ildfrådende og tilsyneladende uovervindelige Surtur. Kun Odin ville være en sejrende hånd i den altødelæggende konflikt, der nu også spreder sig til andre dele af universet. Men Odin sover sin Odinsøvn i en kapsel sendt svævende ud i intethedens nat, hvor hen i mod Balder og Sif, er på vej for at befri ham, og give et sidste håb i krigen, der vel kan udvikle sig til et regulært Ragnarok. Balder og Sif finder Igron, den mystiske troldmand der hjalp Loke, med at sende Odin væk til “the Sea of Eternal Night” og tvinger ham til at sende dem sammesteds hen. De får vækket Odin og drager tilbage mod Asgård. Thor og hans hær forsøger alle våben mod Surtur, der bare bliver stærkere og stærkere, men ind træder Odin i krigens zenit og overvinder Surtur og sender ham tilbage hvorfra han kom.

Herlige tre numre hvor Thor endelig er tilbage i sit rette element, blandt guder og kosmiske væsner, i Asgård, langt ude i universet, væk fra bankrøvere, lommetyve og Donald Blakes kedelige lægegerning.
Hele vejen igennem brilliante mono/dialoger fra Stan Lee og smukke paneler fra Kirby. En lidt hovsa-slutning, hvor Odin helt overlegent bare vifter med armen og sender Surtur retur, men det går an.

Jack Kirby vender tilbage i #179, men ellers er dette hans sidste nr. af Thor, som han så aldrig fik lov til at afslutte med et ENDELIGT Ragnarok og en efterfølgende genfødsel af Guderne som en ny generations tekno-guder. Det blev så DC der fik glæden af den idé med Fourth World og the New Gods. Den glæder jeg mig til at læse.

Script: Stan Lee | Art: Jack Kirby | Ink: Vince Colletta