SUB-MARINER VOL 1 #22 FEBRUAR 1970

“The Monarch and the Mystic”

Her er fortsættelsen på det desværre sidste nummer af Doctor Strange fra 1969. Han vender dog stærkt tilbage i Marvel Premiere i 1972, som leder over i Doctor Strange vol 2 i 1974 og dét bliver fantastisk.

Hos den atlantiske hofvidenskabsmand Ikthon, er Namor i gang med at få restoreret sin evne til, at trække vejret under vandet . Mens han er i trance, modtager han et telepatisk opkald fra Doctor Strange. Strange har netop kæmpet imod dæmonerne der tjente “The Undying Ones”, som var skyld i Stranges gamle ven Kenneth Wards død. Strange har brug for en med Namors kræfter til at tage den fortsatte kamp op mod de gudemonstre fra en anden dimension, som vel egentlig har den retmæssige ret til jorden, siden de var her før mennesket. De kalder sig “The Undying Ones” og nu planlægger deres leder “The Nameless One”, at invadere jorden, som de for 1000 år siden immigrerede fra, for at samle ny energi. De har kun adgang til jorden en gang hvert tusinde år, så det er vigtigt for dem, at deres plan lykkedes præcist nu, så de kan forlade deres egen dimension.
Namor føler sig draget mod Boston og en bestemt adresse, nemlig der hvor Kenneth Ward bor. Døren åbnes af hans datter Joella, der fortæller Namor at Ward er død. Hurtigt viser det sig dog at Joella er en dæmon, og netop som Namor og Strange via sine telepatiske kræfter har overvundet hende, angribes de af en fjende de havde overset, nemlig Joellas kat, som viser sig at være endnu en dæmon. Dæmonen får åbnet en portal, der slipper “The Undying Ones” løs mod jorden. Strange og Namor får dog banket “The Nameless One” og hans venner, tilbage til deres egen dimension, men kun Namor får chancen for at vende tilbage til jorden. Strange er for nu og altid, strandet i den anden dimension for evigt og vi hører aldrig fra ham igen.
Eller ikke før i fortsættelsen, som bliver i Incredible Hulk #126.

Det er jo fedt det her. Super underholdende og helt gakket sjovt med den her Lovecraft inspirerede historie. Ved ikke helt hvorfor Namor skulle blandes ind i det her, det kunne jo næsten have været hvem som helst, men fint nok med en anden slags plot for Namor, der nogen gange godt kan gå hen og blive lidt repetitiv, med alle de misforståede kampe mod landkrabberne.

Story: Roy Thomas | Art: Marie Severin | Ink: Johnny Craig