SILVER SURFER VOL 1 #5 APRIL, 1969

“And Who Shall Mourn for Him?”

Silver Surfer er ved at være desperat for at komme igennem Galactus’ barriere, væk fra jorden og dens tåbelige mennesker, der ikke kan andet end at bekrige hinanden, forurene planeten og kun være enige i et fremmedhad til alt, hvad der er dem anderledes og unikt. Det er lige før han fortryder, at han ikke lod Galactus æde planeten.
Historien starter i FFs hovedkvarter, hvor den altruistiske Reed har arbejdet på endnu et teknologisk vidunder af et våben, til glæde for menneskeheden (okay, den er måske mere tænkt som en interdimesionelt nedbrydelses-gizmo) Men nogen har stjålet det. Og denne nogen er Silver Surfer, der vil bruge det til at skyde hul i barrieren, der holder ham fanget på jorden. Han prøver, men glemmer at Reed aldrig rigtig formår, at kreere nogle brugbare opfindelser, der ikke ender med at være en trussel for alle i nærheden, og den sprænger i luften i hænderne på ham. Da han vågner op har en venlig videnskabsmand ved navn Al Harper samlet ham op og taget ham med til sin hytte og plejet ham. Da han hører om Surferens problemer med barrieren, mener han at han måske kan hjælpe. Men at udvikle en sådan partikel-himsterwrackulium han vil lave, koster penge, så Surferen tager til byen forklædt i hat og jakke, for at skaffe penge. Først prøver han at få et job, men ingen vil ansætte ham, så prøver han at røve en bank, men vil ikke stjæle alligevel, så prøver han at spille hasard, og det går lidt bedre. Der foregår en masse små interaktioner i alle disse forsøg, med andre mennesker, gode og onde, gangstere og ofre, så Surferen lærer en masse nyt om menneskelivet. I tilgift har Surferen oven i købet fået en ven i Al Harper, der har vist ham, at der findes medfølelse og åbenhed på jorden, så måske står mennekeheden alligevel til at redde? Det mener den fuldstændigt afsindigt omnipotente gigantianer “The Stranger”, en af The Elders of the Universe, også kendt under navnet Det Kosmiske Overskæg, til gengæld ikke. Han er træt af jordens befolkning og er på vej til jorden, for at sætte en bombe op, der vil smadre hele kloden og dræbe alle. Ham støder Surferen ind i på vej ud i rummet, netop som han ved hjælp af Al Harpers ekselleratoriatoriske fimsterfilburilium maskine, er ved at bryde løs af barrieren. Ak, han må vende tilbage og med Al Harpers hjælp lede efter bomben, som The Stranger, efter en kort kamp med Surferen, har placeret et eller andet sted.
Al Harper finder til sidst bomben, men da han afmonterer den udløses en mekanisme der dræber ham. Surferen begræder tabet af sin ven, men har måske fundet et lys hos menneskeheden, et lys der vil kunne lede os frem i mod en tid hvor det ikke er frygt, vold og øddelæggelsestrang, der er drivkraften.
The stranger er long gone, efter at have accepteret sit nederlag. Men vender han tilbage i andre hæfter, senere i 70’ernes vidunderlige strøm af mesterværker? Det tror jeg nok.

Story: Stan Lee | Art: John Buscema | Sal Buscema

“Run, Roco, Run”

Simpel forbryder hører at straffene på Jupiter er mildere, hvis man tages af politiet. Han tager der til. Stjæler lidt biler, arresteres og får livstid. Han flygter og det lykkedes, men hans flugt er bare en del af straffen, hypnotiseret som han er, i sin celle, til for evigt at tro at han er fri. Det er det, der er de nådige straffe på Jupiter, at fangerne drømmer at de er frie.

Story: Stan Lee | Art: Howard Purcell | Ink: John Tartaglione

Endnu et smukt nummer af de to uforlignelige Buscema brødre. Faktisk er det svært at forestille sig, at det kan overgås, men det siger jeg jo til hvert eneste nummer af vol 1 af Silver Surfer. Men denne gang, kan vi så fokusere på historien. Den er fantastisk. Surferen der går rundt i byen i hat og frakke og lærer om menneskelivet på godt og ondt, var noget man godt kunne have elaboreret på. Der ligger mange skæbnefortællinger gemt her og Lees humanistiske idéer, på trods af de tilbagevendende enetaler, om hvor frygtelige og uden for rækkevidde jordboerne er, træder helt frem i historien. Og The Stranger? Ohh han er cool. En slags strømlinet Charles Bronson af kosmisk karakter, en intergalaktisk Burt Reynolds eller multiplanetarisk Walther Matthau. Mere af ham tak.