FANTASTIC FOUR VOL 1 #104 NOVEMBER, 1970
“Our World — Enslaved”

3. del. FF og Namor danner samlet front mod Magneto og udtænker en plan hvor Namor, meget mod sin vilje, skal overbevise Magneto om at han er på hans side mod FF og resten af menneskeheden.
Magneto har stadig Lady Dorma og Sue som fanger, så de må være forsigtige, snu, snedige og udspekulerede for at få krammet på Magneto. Det lykkedes Namor at overbevise Magneto, mens FF har sværere ved at overbevise præsident Richard Nixon, om at Namor ikke er fjenden. Magneto lander i New York parat til at lade sig hylde af masserne, men Sue håner ham og kalder ham en kryster og en vindbøjet kujon. Det får Magneto til at skyde sine magnetstråler mod Sues lænker, som går op og sætter Sue fri, hun kæmper mod ham, men må opgive da han mandigt truer Lady Dorma.
Imellemtiden har Reed i al hast opfundet noget, der vil få konsekvenser for al eftertid i marvel-universet og for altid sætte Magneto til vægs, lige meget hvad han forsøger af narrestreger. Med sin “elektronic converter” angriber FF Magneto, der sender sine magnetiske kræfter mod dem, men Reeds opfindelse vender simpelthen hans stråler om, så jo mere energi han sender ud, desto større kraft vil ramme ham selv og danne et kraftfelt omkring ham.
Efter kampen forsøger Reed at takke Namor, som afviser ham og siger, at han afskyr menneskeheden og dets had til alt der er anderledes.
En god tre-parter, selvom løsningen til sidst er lidt dårlig og de sexistiske elementer er lidt tåkrummende. Jeg er altid lidt irriteret når Sue ikke får lov til at vise, hvor stærk hun egentlig er. Namor er altid en fryd at følge, nok fordi jeg aldrig har læst så mange numre af Sub-Mariners egen serie, så det er altid fedt når han dukker op … … og jeg har aldrig forstået hvorfor Sue ikke valgte ham, dengang han var interesseret 🙂
Jeg tror aldrig vi hører om den der “elektronic converter” igen, den ville jo ellers være handy i en masse andre konfrontationer med Magneto.
Romitas streger er helt fantastiske som sædvanligt.
Script: Stan Lee | Art: John Romita | Ink: John Verpoorten