“Trapped .. by the trio of doom”
Matt kæmper med sit privatliv. Karen ser gerne at han stopper med at lege superhelt, men han kan ikke slippe det. Endelig ser det ud til at de kan have en hyggelig aften i byen, men Matt overhører at Hyde og Cobra netop er brudt ind i Guggenheim museet, og bliver nødt til at løbe. Karen mister tålmodigheden og det ser sort ud for deres forhold. Næste dag får de besøg af Lemuel Frye, der ejer et cirkus. Han fortæller at hans cirkus er blevet overtaget af Hyde, Cobra og Jester og da det er kendt at Matt og Foggy kender Daredevil, beder han dem om at kontakte ham. Men Frye er i cahoot med de tre forbrydere og en fælde er lagt for Daredevil. Daredevil får dog overrumplet dem, da Karen og politiet pludselig dukker op. Hyde, Cobra og Jester tages til fange, mens Karen koldt fortæller Daredevil, at det er hendes fødselsdag, noget som han åbenbart har glemt og at han nu også har tænkt sig at glemme ham.
Igen: Colan, jamen altså. Det er billede på billede der bare står ud fra siden. Farvelægningen er også fantastisk. Historien fungerer også, selv med så latterlige modstandere, og Hyde bliver rigtig skræmmende i Colan streg, mens Cobra virkelig er et kryb, der slanger sig frem. Intrigen mellem Matt og Karen føles ægte og dybfølt, og man forstår begge sider. Et fremragende nr.
Jeg tror det er den eneste gang “the trio of doom”, bruges som navn. Men det bruges også her, kun i titlen, det er ikke noget de kalder sig selv.
Hyde dannede ofte par med Cobra. Senere (i 1980) blev de uvenner og Hyde har siden forgæves forsøgt at tage livet af Cobra, som nu hedder King Cobra.
Vildt at tænke på hvor travlt Roy Thomas må have haft det i de dage, når man tænker på de andre, fremragende serier, han også var hovedforfatter på.
Script: Roy Thomas / Art: Gene Colan / Ink: Syd Shores
