“Showdown at Sea!”

Daredevil opsøger Crime-Waves casinobåd (Crime-Wave var en forbryder der i længere tid havde  generet Daredevil). Her støder han på Deborah, Foggys tidligere forlovede, der er under pres for at fabrikere beviser om bestikkelse mod Foggy.
Crime Wave overvindes og viser sig at være Foggys assistent Hollis.

Intens og mørk Colan historie, med en virkelig effektiv brug af farvelægningen og selvfølgelig Colans skygger.

“Afgørelsen på havet”, som den hed på dansk da den udkom i 1970 – også som #60 – var faktisk et af de første Marvel hæfter jeg læste (en del år senere selvfølgelig) og var en total forandring i stil, fra de Batman og Superman hæfter jeg ellers havde læst. Dæmonen delte dengang bladet med Hulk – så jeg blev med ét præsenteret for to af de helte, der hurtigt blev blandt mine favoritter, og dette blad er i al fald én af årsagerne til min fetish for 70’ernes serie-stil.

#60 på dansk var også det sidste nummer, i det første run af Dæmonen, på dansk. De 60 numre fik jeg støvet op i forskellige antikvariater og læst 100-vis af gange. Jeg har dem stadig og i dag er hæfterne rimeligt mange penge værd, dog ikke mine, da jeg jo slidlæste dem til døde. Men det er en del af deres charme.

Story: Roy Thomas / Art: Gene Colan / Ink: Syd Shores

Related Posts