“Worlds Without End”

Silver Surfer er stadig deprimeret, nu mere end nogensinde, da hans ven Al Harper, døde i sidste nummer. Og han længes så klart, efter Shalla-Bal sin Zenn-Lanske kæreste, uopnåelig i al sin mange-lysår-væk-agtige tilstand. Og hende ser vi også, pines på samme måde i længsel efter sin eneste udkårne, mens hun, som en anden Penelope i venten på sin Odysseus, siger nej til alle de bejlere, der tilbyder hende deres hånd.
Surferen bladrer adspredt i Al Harpers efterladte papirer og falder over en ny mulighed for at bryde Galactus´ barriere: Lyshastighed! Hvis han kan bryde lysets hastighed, vil han rejse i tiden, måske til en ny tid hvor barrieren er væk? Og når først idéen er der, så er det jo bare at gøre det, naturlove er for tabere. Han lander i fremtiden og sørme ja, han er fri, der er ingen barriere. Men ak! Jorden er død og ødelagt, som om en kæmpe krig har udslettet alt. Men hvad andet kunne man forvente af denne tåbelige menneskehed? Videre til Zenn-La og den elskede Shalla-Bal. Men ak ! Zenn-La er død og ødelagt, som om en kæmpe krig har udslettet alt. Surferen flyver videre og besøger andre planeter. Men ak ! Alle planeter er døde og ødelagte, som om en kæmpe krig har udslettet alt. Til sidst finder han dog liv. Nogle vanartede skabninger, der angriber ham, for at overgive ham til deres leder – mutanten “Rakkhal  The Overlord”, der har lagt galakse efter galakse øde. Surferen bukker også under for Rakkhals hånd, men en af Rakkhals slaver genkender ham, han er nemlig selv Zenn-Larianer, og kan huske legenderne, om en sølvfarvet surfer, der engang reddede Zen-La.
Han genopliver Surferen og fortæller ham historien om Rakkhal, en slags Thanos uden etik, kun ude på at dræbe alt og alle i hele universet, hvis far blev udsat for atomenergi-stråling og som derfor fik en søn, født med grusomme kræfter.
Surferen tænker ikke to gange, men flyver straks op til lyshastighed igen og tilbage i tden, til lige før Rakkhals far bliver bestrålet, og sørger for at uheldet aldrig sker. Og se så – Rakkhal forsvinder fra en fremtidig fremtids fremtid. Surferen lades tilbage med filosofiske spørgsmål at kontemplere – men nu fanget igen bag Galactus’ barriere.

Story: Stan Lee | Art: John Buscema | Ink: Sal Buscema

“The Unsuspecting”

Endnu en “Watcher”-historie, hvor Uatu som vanligt er skæbnehistorie-fortæller på en gammel marvel fortælling i nye klæder.
Aliens vil invadere jorden og leder efter en maskering, der vil tillade dem at invadere os ubemærket. De finder ud af, at hvis de ligener et TV, som jo står i alle stuer, vil ingen bemærke dem, i sær ikke da de har masser af tid, og over århundrer stille og roligt vil invadere vores hjerner. Hele planen publicerer de i Silver Surfer bladet, det blad du nu sidde og læser og hvor man kan se en familie, sidde og læse Silver Surfer bladet, hvor denne historie du nu sidder og læser, er trykt i, mens deres TV skiftes ud med en alien der ligner et TV.
The end ? I think not!

Story: Stan Lee | Art: Syd Shores | Ink: Frank Brunner

Læs lige de første par sider i dette nummer, det er simpelthen så Silver Surferst som noget. En tragisk, shakespearisk, weltsmertched melankolsk følelseseksplotion. Vidunderligt.
Ellers er det i vanlig stil fabelagtigt tegnet og historien holder faktisk rigtig godt, selv Watcher historien i dette nummer er god.

One thought on “SILVER SURFER VOL 1 #6 JUNI, 1969

  1. Can I just say what a relief to find someone who actually knows what theyre talking about on the internet. You definitely know how to bring an issue to light and make it important. More people need to read this and understand this side of the story. I cant believe youre not more popular because you definitely have the gift.

Leave a Reply

Your email address will not be published.