“In The Hands of… Mephisto!”
Den mageløst melankolske og misforståede Surfer svæver på sit bræt henover jorden og kontemplerer nok engang menneskets dårskab. Samtidigt i underverdenens sodtvættede og blodbestænkte sale, sidder den mægtige Mephisto og vrider sig over, endnu ikke at have vundet Surferens sjæl. Men nu kan det være nok. I en svovlsky af ondskab træder Mephisto op på jorden, hvor han vandrer lidt rundt i afsky og væmmelse over menneskeheden, indtil stanken fra vores kødelige kroppe, får ham til at sende en byge af regn ned over jorden. Samtidigt påkalder han Surferen, som slynges ned fra himlen og lander for fødderne af ham.
Mephisto fortæller at han har ophævet Galactus’ barriere. Surferen er fri til at flyve mod Zenn-La og sin elskede Shalla Bal. Flink fyr ham Mephisto.
Men da Surferen når hjem til Zenn-La, får han at vide at Shalla Bal slet ikke er på planeten, hun er blevet bortrøvet af et monster, der kalder sig …. Mephisto! Okay – alligevel ikke så flink en fyr.
Surferen er rasende, men Mephisto ler bare hånligt af ham, og slynger ham fluks ned på jorden om bag Galactus’ barriere nok en gang. Her opstår der lidt sporadisk håndgemæng imellem dem, men alt sammen bare for at vise Mephistos suveræne overlegenhed i styrke. Til sidst viser han Surferen, hvad han har gjort med Shalla Bal. Han har smidt hende ned et sted på jorden, hvor hun raver omkring sulten og kold, en situation der ikke vil holde længe før hun dør, alene og bange, udmagret og forfrossen, på en fremmed ubarmhjertelig planet. Med mindre Surferen vil redde hende, ved at blive Mephistos slave.
Surferen overgiver sig, men Mephisto har ét trick mere oppe i sin røde kuttes ærmer. Surferen skal nemlig bevise sin loyalitet mod Mephisto ved at ødelægge S.H.I.E.L.D.
Story: Stan Lee | Art: John Buscema | Ink: Chic Stone
Chic Stone afløser Adkins som inker i dette nummer, med en lidt tykkere streg. Helt okay. Første side er en klassiker man ikke må snyde sig selv for, et så lækkert stykke Surfer at man helt glemmer at bladre videre, hvis det ikke var for overskriften, der indeholder ordet “Mephisto!”. Endelig en værdig modstander til Surferen, og sikke en historie. Mephisto er fantastisk i rollen som forsmået elsker, der nærmest bobler over i hændervridende ondskab og udskekuleret nederdrægtighed. Hvad Mephisto har imod S.H.I.E.L.D. aner jeg ikke, men det er altid fedt når Nick Fury optræder (altså den gode gamle, cigarrygende hvide Nick Fury – det er ikke racisme, det er nostalgi). Buscema er i forrygende form og det virker som om Lee har haft en fest med Surferens replikker der er syltet ind i Lee´s gammelmands-hippie-jargon om kosmiske sjæles uendelige interplanetariske kærlighed, der er den egentlige uovervindelige kraft i universet.
