SILVER SURFER VOL 1 #10 NOVEMBER, 1969

“A World He Never Made”

Silver Surfer er mismodighedens poster-boy, melankoliens mønster-elev og som en anden Howard the Duck fanget i en “World he never made”. Hvad andet kan man gøre end, at suse rundt mellem skyerne og kigge medlidende på jorboernes dårskab.

Som tidligere nævnt befinder Shalla-Bal sig i en Penelope-agtig situation, mens hendes Odysseus ikke kan finde hjem i hendes favn. Shalla bebejles af hobevis af Zenn-Larianere, der ikke kan stå for hendes sorthårsindhyllede skønhed, og den mest snarrådige af dem – Yarro Gort, har sat sig for at vise Shalla at Silver Surfer enten er død eller har har fundet en anden favn i sit jord-bo eksil. Gort er absurd rig, så han bygger en rumraket og rejser med Shalla på en tur til jorden. Hvis han har ret i at Surferen er død, eller værre endnu – troløs! så har Shalla lovet at gifte sig med ham, når nu der er så mange bejlere, kan hun jo ligeså godt tage den rigeste.

Surferen surfer har imellemtiden besluttet sig for at finde ud af hvorfor jordboerne er så elendige, frygtsomme, voldelige, bedrageriske og egoistiske. Er den menneskelige natur virkelig lavpunktet er universets evolutionelle udvikling, fintunet til perfekt usselhed, efter milliarder af års hård kamp?
Han klæder sig igen ud i de gamle gevanter, han fik af Al Harper for nogle numres tid siden og drager til Sydamerika.

Efter kort tids rejse tumler Surferen rundt i en lille landsby i det sydamerikanske, hvor en millitær-junta, som sædvanligt, har overtaget magten og terroriserar befolkningen. Forklædt i sin hat og jakke, må Surferen flygte fra politiet, der vil anholde ham, men en ung kvinde hiver ham i sikkerhed. Hun hedder Donna Maria Perez og ser også sådan ud. Hun gemmer Surferen på loftet, men de onde soldater har lugtet lunten og anholder Maria. Fluks flyver den fuldblodige Surfer til hendes redning, og som tak for han et lille kys. Men Men og igen : Men ! I det samme har Shalla-Bal og hendes bejler, den rige rumraketejer Yarro, forceret jorden atmosfære, og kan på deres tele-skærm se det formastelige tableau. Shalla dåner i sine egne arme og vi må vente til næste nummer for at se hvad der så sker.

Story: Stan Lee | Art: John Buscema | Ink: Dan Adkins

Ohh det er godt. Effektivt fortalt med nogle utroligt flotte paneler, der helt filmisk skifter vinkler og med nogle enkelte af dem helt out of this world smukke, som da surferen fx ligger i sit brune sæt tøj, med grønne handsker, udstrakt på sengen, i en af sine fantastiske Stan Lee´ske soliloquies om verdens dårskab. “Whar is this one human factor that makes them insane”, spørger han, som en anden Robert Hooke, ønskende at kunne destillere en enkelt celle, som årsag til det hele. Og samtidigt formås det, at få det soap-operatiske element på plads, med den fortsatte historie om Shalla og Surferen og deres umulige kærlighed.