“Quoth the Nighthawk, “Nevermore””
Yeahh ! Nighthawk er tilbage, efter at ham og vennerne fra Squadron Sinister blev overvundet i Avengers #70.
Her får vi også en herlig genfortælling af Nighthawks origin.
Nighthawk og Daredevil jagter de samme 3. rangs forbrydere, men Nighthawk stjæler hele billedet, mens Daredevil føler sig svimmel og må trække sig. Daredevil mistænker, det som rent faktisk er sket, at han er blevet stukket af Nighthawk med et svimmelhedsserum.
Som dagene går, tager Nighthawk mere og mere over i byen, og til sidst er der slet ikke brug for Daredevil mere, til Karens store glæde.
Nighthawk fryder sig i folkets hyldest. Alt hvad han vil have er berømmelse, magt (og senere, påtænker han, politisk magt) og han er ret så ligeglad med om de forbrydere han fanger, går fri, bare aviserne og gadens publikum er med ham.
Daredevil laver dog en fælde for Nighthawk og hans sande hensigter afsløres. De slås og Nighthawk, som jo ér ganske stærk, overmander Daredevil og flygter.
Kanon historie, og igen åhhhh Colan ! Jeg får aldrig nok af den streg.
Genialt at vi får lov at møde Nighthawk igen, Marvels Batman, selvom han jo i dén grad ikke lever op til den titel endnu.
Jeg mener ikke at Daredevil møder Nighthawk igen. Næste gang vi møder ham er deværre først i The Defenders #13-14 (Maj–Juli 1974).
Min forkærlighed for alt Squadron Sinister, Squadron Supreme, Supreme Power, Nighthawk, Hyperion, Doctor Spectrum og alle de andre DC kopier fra Earth-712 og Earth-31916, starter næsten her. Næsten, da det hele jo begyndte i Avengers #69-71, som jeg opfordrer alle til at læse. Jeg glæder mig i al fald, til jeg når til Defenders om nogle år 🙂
Script: Roy Thomas | Art: Gene Colan | Ink: Syd Shores
