Bøger om tegneserier
Bøger du burde læse
Der findes en lang række bøger om tegneserie-mediet. De her listede, er efter min mening nogle af de bedste (jeg har læst) :
Sean Howe : Marvel Comics – the untold story (2012)
En helt uomgængelig bog, jeg har læst flere gange. Howe skriver godt, sagligt og underholdende. Bogen er en guldgrube af viden og anekdoter, fortalt kronologisk fra begyndelsen til 2012. Det er boGEN du skal læse hvis du er Marvel-fan, og også vil vide noget om hvad der foregik bag linjerne. Ind imellem er der måske lige lovligt meget forretningssnak for de fleste, og så er han måske lidt for hård ved Jim Shooter (men det er alle). Absolut anbefalet.
Grant Morrison : Supergods (2011)
Her er hele sandheden fra hestens egen postmoderne og kaos-magiske mund.
Vil du inspireres til at samle nogle af superheltetegneseriehistoriens highlights op, både de glemte, de mærkelige og de mest indflydelsesrige? Så er det denne bog du skal tage fat på. Samtidigt får du en fænomenal analyse af superheltefiguren, som sociologisk og religiøst fænomen. Fyldt med Grant Morrisons vanlige vid, bid og idiosynkratiske læsninger, gør bogen dig klogere, både på Morrison og frem for alt på tegneseriehistorien og superhelte i al almindelighed.
Gerard Jones : Men of tomorrow – the true story of the birth of the superheroes (2011)
Egentlig, er det måske denne titel man skal begynde med? Her får du hele starten på superheltehistoriernes opkomst og de mænd der skabte dem. Bogen cirkulerer i høj grad omkring Supermans evolution, men er i bund og grund et fascinerende billede af New York og en spændende kulturhistorie. Har man læst den fænomenale roman af Michael Chabon: “The Amazing Adventures of Kavalier & Clay” – så er det denne bog der giver baggrundshistorien. Masser af info om Jerry Siegel, Joe Schuster (lidt mindre) og Will Eisner.
Reed Tucker : Slugfest – Inside the epic battle between Marvel and DC
Marvel eller DC? Det evige spørgsmål, og som alle evige spørgsmål, evindeligt ligegyldigt, hvad de fleste serielæsere, da også finder ud af når de bliver gamle nok. Ikke desto mindre er historien om de to firmaers kamp om læserne. Tucker tager ikke side i bogen, men fortæller historien fra DC’s “Action Comics” #1 og året efter hvor Marvel debuterer Human Torch, og så op til og videre frem, fra 1961 hvor Marvel ændrer alting med Fantastic Four #1, deres op og nedture, deres salgstal, skiftende ejere og op til filmblockbuster æraen i 2010’erne. Masser af fanboy stuff – ikke noget nyt under solen og ikke ret godt sprogligt udført, men alligevel en ret så underholdende bog, der er værd at få læst.
Marc Evanier : Kirby – King of comics (2008)
Når du du har læst nok tegneserier, finder du ud af at Jack Kirby er mediets Shakespeare. Han mestrede ydmygt alle genrer, og hvis du samler 100 kendte superhelte og smider en pind ind i mængden, er der 87% chance for at Kirby har opfundet den du rammer.
Bogen er i A3 format og fortæller historien om Kirby og giver en masse eksempler på hans kunst, i nogle flotte store opslag. En smuk og uundværlig coffee-table book. Det er bogen du skal ønske dig i julegave.
Robin Ro : Tales to astonish – Jack Kirby, Stan Lee and the american comic book revolution (2004)
Titlen siger det hele. Vi får den fantastiske historie om makkerparret Lee/Kirby, der som Lennon/McCartney ikke kan undgås at blive proppet ned i nogle fastlåste kategorier, hvor trods alt ingen er skurken i forholdet, selvom sympatien som vanligt er på Kirbys side, så forstår man dog, hvor hensynsløst forretningslivet er, og at tegneserier, ud over at være en kunstform og til tider stor litteratur, for det meste handler om cool cash. Nå ja , der ér også en skurk: Jim Shooter. Man bliver helt træt og begynder nærmest at få sympati for ham, så ofte man slår på ham i diverse bøger om mediet.
Gary Spencer Millidge : Alan Moore – Storyteller (2011)
Meget smuk bog i stort format med mange mange fantastisk flotte billedopslag på lækkert papir. Er man til Moore, er der ingen vej udenom. Bogen er meget detaljeret og gennemgår minutiøst hans værker, hans barndom og debuten i 1969. Vi følger ham som karrieren drejer sig ind på tegneseriemediet, hans udgivelser på de forskellige forlag, hans idiosynkrasier og livssyn. Af særlig interesse er de kapitler, hvori vi følger Moores kreative proces, hans modus operandi med sidelayout, thumbnails og helt vildt detaljerede manus’er. Vil du vide mere om Moore, er det her du starter, før du eventuelt går videre til Lance Parkins “Magic in words”. Gary Spencer Millidge er selv tegneserieforfatter, måske bedst kendt for serien “Strangehaven“.
Lance Parkin : Magic in words – the extraordinary life of Alan Moore
Parkin er et kendt navn for Doctor Who fans, for hvilken serie, han har skrevet nogle glimrende fagbøger. Men han er også en Moore-fan ud over det sædvanlige. Han har masser af viden og indsigt i Moores skrivestil, hvordan han skulpturerer sine historie og bygger dem op, samt selvfølgelig en masse facts om Moores liv fra 1970’erne og frem.
Ed.: Timothy Callahan : Teenagers from the future – essays on the Legion of Superheroes
Hvem elsker ikke Legion of Super-heroes? Der findes næppe noget mere nørdet eller indvinklet emne, at give sig i kast med, det er helt oppe på Kangs tidslinie niveau. Det er nogle herlige essays der bydes på i denne bog, som man altså også godt kan læse, hvis man er helt ny ifht. Legion. Skribenterne har stor kærlighed til deres emne og kommer rundt i så forskellige sider af Legion som fx deres historie, arkitektur og mode, kvindernes rolle i serien, homosexualitet og race, deres fohold til de andre helte i DC, signifikante historier, deres forskellige reboots og sågar et essay der stiller spørgsmålet: skal legionærerne have lov til at blive ældre? Som sagt, det er mega nørdet og mega fedt.
Louis Gresh & Robert Weinberg : the Science of superheroes
Ed.:Mark E. White & Robert Arp : Batman and philosophy – the dark night of the soul
Pat Mills : Be pure ! Be vigilant ! Behave ! (2017)
Bøger om Grant Morrisson
Tim Callahan : Grant Morrison: The early years
Patrick Meaney : Our sentance is up
Tom Shapira : Curing the postmodern blues – reading Grant Morrison and Chris Weston’s The Filth in the 21st Century
Marc Singer : Grant Morrison – combining the worlds of contemporary comics
Andrew Hickey : An incomprehensible condition – an unauthorised guide to Grant Morrison’s Seven Soldiers
Cody Walker : The anattomy of Zur-En- Arrh – understanding Grant Morrisons Batman
Danske
Torben Weinreich : Bogen om tegneserie – grundbog (1981)
Lissi Ørvad Andersen m.fl. : Tegneserier – en ekspansions historie (1974)
Henning Visti Rasmussen & Bo Bjørn Hansen : Dansk tegneseriebibliografi 1847-2005 – Den store komiklex (2006)
Lars Jacobsen : Eventyret om de danske tegneserier (2016)
Anders Hjort Jørgensen : Tegneseriernes hvem-hvad-hvor (1976)
Romaner:
Michael Chabon: The Amazing Adventures of Kavalier & Clay
Jonathan Lethem : Fortress of Solitude
Austin Grossman : Soon I will be invincible (2007)
Tom De Haven : It’s Superman! (2005)








