“Frenzy on the Fortieth Floor”

2. del. Ka-Zar har lokaliseret Kraven, der må slås mod både ham og sabeltigeren Zabu, som han har låst inde på sit hotelværelse. Kraven er jo som bekendt en slap type, der konstant fortæller sig selv, at han er dyrenes hersker og verdens bedste jæger osv., mens han i virkeligheden konstant benytter sig af skumle, skjulte krysteragtige remedier som bedøvelsesspray og lammestråler, hver gang han er i kamp. Således igen mod Ka-Zar og Zabu.
Men ind på scenen træder en helt ny skikkelse, der synes at kende til både Zabu og The Savage Land. Han kalder sig selv “The Petrified Man”. Den modige Kraven flygter med halen mellem benene, mens han råber om hvor farlig han er. Petrified Man fortæller Ka-Zar, at Savage Lands overlevelse afhænger af, at Ka-Zar følger med ham tilbage der til.

Script: Roy Thomas | Art: Jack Kirby | Ink: Sam Grainger

“Revolution”

2. del. Rudolfo viser sig at være allieret med en han kalder “The Faceless One” og Rudolfo viser sig at være en robot! Faktisk den samme robot som Doom selv havde skabt til at ligne den rigtige Rudolfo dengang han overtog tronen fra ham. Denne Rudolfo-robot er styret af den rigtige Rudolfo som Doom dengang havde smidt ned i sine fangekældre. Oaky doaky – så den RIGTIGE Rudolfo er altså gået i cahoot med en der kalder sig “The Faceless One”, som er en mand med en stor kuppel på hovedet. Han har fået øje på Dooms nye robot, den såkaldte “Doomsman” som vi husker fra sidste gang, løber rundt i landet og skaber kaos. Ham vil de alliere sig med, imod Dr. Doom.
Da Doom endelig står metalmaske mod kuppel med “The Faceless One”, bryder Doomsman ind på scenen, men hvem skal han vælge at gå i mod, Doom eller Faceless?

Script: Roy Thomas | Art: Wally Wood | Ink: Wally Wood

Ka-Zar historien vågner lidt op i slutningen hvor Petrified Man kommer ind. Ham vil man gerne vide mere om. Kraven er en type der er svær at tage alvorlig. Han får jo heldigvis, mange år senere en opblomstring i Spider-Man, men får nu, er han bare en skurkagtig kujon.
Doom historien bliver mere og mere kompleks. Det er faktisk længe siden jeg har læst en bedre Roy Thomas historie. Hver gang man tror plottet er sandet til, drejer det hele 17 grader og Doom har noget nyt i ærmet. Og det vælter ind med nye karakterer: Rudolfo-robotter, Faceless Ones, nye varianter af Doombotter og Ramona (som er en slags Valeria-klon – i det hele taget handler hele historien om dubletter og kloner og dobbeltgængere i ét væk). Wally Woods tegninger er stadig knaldgode – og det er der ikke mere at sige om.

Leave a Reply

Your email address will not be published.